Annonce
Efter 13 år i Sct. Mathias Gade 9 slog spisestedet For Enden Af Gaden ved årsskiftet dørene op et nyt sted - i Sct. Mathias Gade 7, som tidligere husede Bacco's: - Nu kan vi arbejde sammen på en helt anden måde. Det bliver meget nemmere. Vi har forsøgt at bevare sjælen i det her rum og samtidig tage hyggen med fra inde ved siden af, sagde indehaver Claus Nielsen. Arkivfoto: Morten Pedersen
Viborg Nyt

Et værre flytteri: Både restaurant, mobilreparationer, ejendomsmægler, sko- og tøjbutikker rykkede rundt i begyndelsen af 2023

Vi har samlet op på hvilke butikker, restauranter og mindre liberale erhverv, der er åbnet, lukket eller flyttet i Viborg i 2023 - og vil løbende bringe dem her på viborgfolkeblad.dk.
Annonce
  • For enden af gaden03
    Efter 13 år i Sct. Mathias Gade 9 slog spisestedet For Enden Af Gaden ved årsskiftet dørene op et nyt sted - i Sct. Mathias Gade 7, som tidligere husede Bacco's: - Nu kan vi arbejde sammen på en helt anden måde. Det bliver meget nemmere. Vi har forsøgt at bevare sjælen i det her rum og samtidig tage hyggen med fra inde ved siden af, sagde indehaver Claus Nielsen. Arkivfoto: Morten Pedersen
  • En presset økonomi tvang Phonefix til at flytte i nye og billigere lokaler efter 13 år på Gl. Århusvej - og her var hjørnet ved Jegstrupvej og Indre Ringvej et oplagt sted at fortsætte: - Vi behøver ikke søudsigt for at reparere telefoner. Det nye sted har stort set det samme antal kvadratmeter, men huslejen er langt, langt lavere, og vi har bedre parkeringsmuligheder, fortalte indehaver Heinrich Rasmussen. Arktivfoto: Thomas Mark
  • Brasserie Marbelle kørte på lånt tid, og selvom lejekontrakten udløb til marts, så lukkede restauranten ved Nytorv lige omkring årsskiftet: - Det er den sværeste periode, vi har oplevet i alle de år, vi har været her. Det er stort set alle i branchen, som er presset, og for vores vedkommende har vi ikke penge til løn og husleje. Vi kan måske holde os kørende i tre-fire måneder mere, men herefter er situationen meget usikker for os, sagde indehaver Ali Ural tilbage i oktober 2022. Arkivfoto: Morten Pedersen
  • Skokjaer02
    En skobutik erstattede en anden i Sct. Mathias Gade, da Skokjær (tidligere beliggende i Vestergade) rykkede ind i Havanna Shoes' lokaler i marts. Dermed overtog René Damkjær lokalerne fra sin fætter Jan Damkjær: - Placeringen er bedre i forhold til kundeflowet. Vi er samtidig stoppet med at sælge børnesko, som vi har overladt lidt til nogle af de andre skobutikker i Viborg at stå for, lød det fra indehaver René Damkjær. Arkivfoto: Morten Pedersen
  • Slagter Storm06
    I starten af det nye år stoppede Henriette og Ole Storm med at sælge kød og pålæg fra butikken i Løgstrup. I stedet vil Slagter Storm udelukkende fortsætte som mad ud af huset-virksomhed: - Det har selvfølgelig været en stor beslutning, men vi er nødt til at fokusere på det, vi er rigtig gode til, nemlig mad ud af huset og betjening af vores erhvervskunder, lød det dengang fra slagterparret. Arkivfoto: Morten Pedersen
  • Mads Meyers04
    Meyers Køreskole åbnede 1. februar i Vesterbrogade 14, hvor esport-caféen Reload tidligere lå. Men det holdt ikke længe. Allerede et par måneder senere, blev det meldt ud, at køreskolen ville lukke igen, da den gik konkurs. Det betød dog ikke noget for de elever, som skulle gennemføre deres forløb, da Mads Meyers søster, Camilla Meyer Bärnholt, trådte til som ny indehaver i en overgangsperiode. Arkivfoto: Morten Pedersen
  • Makkerparret Grethe Rass og Margrethe Aas fik en del avisomtale, da de til folkebladet først fortalte, at de ingen planer havde om pension. Ugen efter kom nyheden, at de ville lukke deres tøjbutik Rass & Aas efter 45 år i Sct. Mathias Centret. Og en måneds tid senere, lød meldingen, at de ville rykke ud i gågaden: - Vi fik så mange positive tilbagemeldinger fra kunder, der var kede af, at vi lukkede. Vi havde også et ønske om fortsat at have et job til personalet, og det kræver naturligvis en butik, sagde Margrethe Aas om kovendingen. Arkivfoto: Thomas Mark
  • Mette Jakobsen04
    Mette Jakobsen vendte i starten af året hjem til Danmark fra Dubai for at overtage Blomster Bixen fra sin mor, Margit Augustinussen. Sidstnævnte fortsatte i butikken med datteren som chef: - Nu har jeg været i branchen i 44 år. Så kroppen er lidt slidt. Jeg kunne ikke tænke mig at holde helt endnu. Jeg giver det glædeligt videre, sagde Margit Augustinussen. En måned senere åbnede Blomster Bixen også en satelitafdeling med selvbetjening på Koldingvej. Arkivfoto: Morten Pedersen
  • Name it01
    Efter 12 år år på adressen i Viborg lukkede Bestseller i starten af året sin tøjbutik "Vila". Hvorfor man lukkede butikken i Viborg, ønskede Bestseller ikke at fortælle noget om. Men i stedet rykkede en anden Bestseller-forretning ind: Name It flyttede fra Sct. Mathias Centret ud i gågaden på den profilerede lokation 2. marts. Arkivfoto: Morten Pedersen
  • Wulff og Partnere06
    Den smukke bygning i Vesterbrogade 1 fik ny ejer i form af ejendomsmægler Wulff & Partnere, som selv vil indtage stuen med advokatkontor på første sal. I kælderen lå børnetøjsforretningen Bebélux til at begynde med - men senere rykke Bebélux ud og blev erstattet af frisør Create: - Det er jo en charmerende og ikonisk bygning, som man som ejendomsmægler med sans for æstetik og klassisk bygningskultur ikke kan undgå at forelske sig i, sagde indehaver Peter Wulff. Arkivfoto: Morten Pedersen
  • Lotte Lauritsen2
    Røde tal og manglende tro på bedre tider fik Takenow i Viborg til at holde ophørsudsalg i januar. Kigger man i regnskaberne, havde Takenow ved seneste offentliggjorte regnskab i 2021 en bruttofortjeneste på små 39.000 kroner og et tilhørende underskud på næsten en halv million før skat: - Udgifterne er omkring det dobbelte i forhold til tidligere. Selvom vi har sænket temperaturen til 18 grader, så er det et lagerrum, hvor varmen bare fiser ud, sagde butiksbestyrer Lotte Lauritsen. Arkivfoto: Morten Pedersen
  • Mens & Womens Cut04
    Tirsdag 31. januar blev Men's Cut og Women's Cut til Men's & Women's Cut. Den lille forskel i navnet har en relativ stor fysisk betydning, da de to nabo-frisører samledes i ét lokale. Men det fik ikke stor betydning for antallet af kunder lød det: - Mine medarbejdere har haft et ønske om at samle i én butik, for når der er pres på, så kan det godt være stressende at gå fra den ene til den anden butik, fortalte Tina Dige Nielsen. I august valgte Tina Dige Nielsen i øvrigt at sælge sin salon til den nuværende ejer, Flemming Nielsen.
Viborg Nyt

Galleri åbner i Gravene

Annonce
Viborg Nyt

De flygtede fra krigen og har nu åbnet 'unik' salon: - Der var ingen rigtige barbershops i Viborg

Annonce
Viborg Nyt

Kun to måneder til Snapsting: Klubien, Souvenirs, Fenger og Barselona spiller op til fest på byens torve

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

De gratis koncerter er tilbage, men plakaten er ikke lige så fuld som tidligere: - Vi har været rigtigt godt forkælet

Viborg Nyt

Viborg får sit syvende apotek på mandag: - Det er en gevinst for både apotek, købmand og kunderne

Viborg Nyt

Tankstation skifter ham: Plejede det ikke at være en Shell?

Viborg Nyt

Nu åbner blomsterbutik i nye rammer: Blev opsagt på Nytorv, men 'endte et bedre sted'

Viborg Nyt

Skal du lade elbilen? Så skal du dele med 23 andre

Viborg Nyt

Pres fra medlemmer får Business Viborg-formand til at trække sig frivilligt: Handel med Rusland var uforeneligt med formandspost

Annonce