Viborg: Mange mænd tager far-kilo på, når de små kommer til verdenen.

For Uffe Andersen er det modsat.

Ikke fordi, at kiloene raslede af med det samme, sønnen Viktor blev født. Vægttabet kom først senere. Men lille Viktor - der nu er blevet to år - var en vigtig del af Uffe Futtrup Andersens overvejelser, da han satte sig for at tabe sig.

- Jeg har ikke kunnet lege med min søn på gulvet. Han er vild med at bygge togbane, men det var bare ikke sjovt for mig at sidde dernede sammen med ham. Nu er jeg nærværende med ham på en anden måde, fortæller Uffe Futtrup Andersen.

Legeturene på gulvet var dog bare en af flere grunde til, at Uffe Futtrup Andersen besluttede sig for at gøre noget ved sin vægt. Han siger, at det mere var "summen af det hele" end én udløsende faktor, der for et års tid siden fik ham i gang med at tabe sig.

22 kilo senere mærker Uffe Futtrup Andersen en markant forskel i sin livskvalitet.

- Mine ben og ryg var ødelagt, når jeg kom hjem fra arbejde. Nu er jeg ikke træt på samme måde, når jeg rammer lejligheden. Jeg har mere overskud, og det giver nogle helt andre muligheder for at være sammen med familien og lave noget god, ordentlig mad, fortæller Uffe Futtrup Andersen, der går mange skridt på sin arbejdsplads hos plastproducenten SP Moulding i Stoholm.

Den belastede krop var også et problem for Uffe Futtrup Andersen, når han var aktiv inden for sin store fritidsinteresse.

- Jeg har været spejderleder i mange år. Det at side omkring et bål uden ryglæn - det har jeg stort set aldrig kunnet længere end fem minutter, før jeg måtte lægge mig ned eller finde noget at støtte mig op ad.

- Der kan jeg godt mærke, at vægttabet har betydet noget for mig. Da jeg var afsted på spejdertur sidste gang, sad jeg to en halv time, uden at jeg skulle tænke over at finde støtte, fortæller Uffe Futtrup Andersen, der nu også kan vandre lange ture.

- Jeg har aldrig haft lyst til at gå ture, når vi var til spejder. Når man ser på mine muskler kontra min kropsvægt, var jeg ikke bygget til at kunne gå fem kilometer. Nu kan jeg sagtens gå en tur rundt om søen (Søndersø, red.) og stadig have lyst til at gå endnu længere.

En stor dreng

Den nu 31-årige Uffe Futtrup Andersen har altid været en stor dreng, og i opvæksten tænkte han aldrig rigtig over, at det kunne forholde sig anderledes.

- Det har altid været en del af mig at være en stor dreng. Jeg fik at vide, at jeg har store knogler og er muskuløs som en del af forklaringen på, at jeg vejede lidt ekstra. Derfor tænkte jeg aldrig rigtig over det, siger Uffe Futtrup Andersen.

Derfor var det også først i voksenlivet, at Uffe Futtrup Andersen for alvor begyndte at tænke over sin størrelse.

- Jeg skulle et eller andet sted indse, om det var en selvfølgelighed, at jeg var stor. Jeg begyndte at stille mig selv spørgsmål som: Hvorfor begynder jeg at få ondt i ryggen? Hvorfor kan jeg ikke det, som andre kan?

Som dreng var den større vægt heller ikke noget, der fyldte ret meget i Uffe Futtrup Andersens liv.

- Jeg tænkte aldrig rigtig over, at jeg var tyk i den forstand, selvom jeg har været en stor dreng. Det, jeg husker bedst omkring det, var, når jeg som dreng skulle købe tøj. Så kunne jeg ikke handle i den og den butik, fordi jeg ikke kunne finde de størrelser, jeg skulle bruge.

Eskalerede i Norge

Uffe Futtrup Andersen er ganske rigtig en mand med store proportioner. Han er høj, og de brede skuldre viser også tydeligt, at der muskler på kroppen, som er med til at give ham form.

I en lang periode havde Uffe Futtrup Andersen også bare været større end de fleste, men på et tidspunkt eskalerede vægten kraftigt hos den unge mand.

- Der var en periode på ni måneder, hvor jeg arbejdede som VVS'er i Norge. Hvor mange kilo, jeg præcist tog på, ved jeg ikke, men det arbejdstøj, jeg fik i starten, kunne jeg ikke passe to måneder senere, fortæller Uffe Futtrup Andersen og fortsætter:

- Jeg arbejdede i 12 timer uden rigtig at få noget at spise, og når jeg kom hjem, spiste jeg nogle rigtig store portioner mad, hvorefter jeg sad og hyggede med de andre og fik nogle øl. Så gik man i seng, stod op næste dag, og gjorde det samme.

- Og når jeg så kom hjem til Danmark i weekenden, så hyggede jeg med kæresten og var ude at spise. Det var også lidt en fælde, og jeg tænker, at jeg tog mere end 10 kilo på i den periode.

Så var det på jagt efter den rette tøjbutik igen - denne gang bare i udlandet.

- Jeg blev nødt til at købe noget nyt tøj i Norge, da jeg ikke kunne passe det tøj, jeg havde med derop. Og det gjorde det ikke nemmere, at det var i et fremmet land, fortæller Uffe Futtrup Andersen

Mere bevidst

Godt inde i voksenlivet havde Uffe Futtrup Andersen skam prøvet at tabe sig. Forskellige slankekure med stram diæt var forsøgt med samme resultat. Kiloene røg af, men også på igen.

- Næsten alle kan tabe sig. Det er meget sværere at holde vægten, konstaterer han af erfaring.

Så i stedet for at tage smutvejen, valgt Uffe Futtrup Andersen en længere - men, skulle det vise sig, også langt bedre - vej.

Da han igen havde problemer med ryggen, var han endt på briksen hos fysioterapeut Brian Plougmann Jensen, og hen over tid lokkede han Uffe Futtrup Andersen til at prøve motionsholdet Toff, som Brian Plougmann Jensen kører sammen med fysisk træner Michael Knudsen.

Den træning og teori om mad og vægttab blev en øjenåbner for Uffe Futtrup Andersen.

- Jeg vidste godt, at det er usundt at køre på burgerbar, men jeg vidste ikke hvor usundt, det er. Det er fuldstændig sindssygt, hvor mange kalorier, sådan et måltid indeholder. Det var måske 2000 kalorier, og når jeg kom hjem, så åbnede jeg colaen, og så var kalorieindtaget bare endnu større, siger Uffe Futtrup Andersen og fortsætter:

- Nu har jeg fået en helt anden bevidsthed om det. Hvis jeg drikker sodavand, er det light. Men jeg holder ikke op med at drikke sodavand eller går og sulter mig selv, for så er det ikke sjovt længere. I stedet ser jeg på, hvordan og i hvilke mængder, jeg indtager mad og drikke.

Motivation i hold

Derudover var tilrettelægning af træningen anderledes på Toff-holdet:

- Det var ikke bare at løbe. Min krop skulle også bygges op til at løbe. Eksempelvis kunne mine knæ ikke holde til det i starten, så derfor kom jeg op på cyklen til at begynde med.

- Jeg havde aldrig gennemført det, hvis ikke jeg havde været på hold. Hvis jeg bare var begyndt at løbe, så kunne min krop ikke have holdt til det, og så var jeg stoppet igen, før jeg rigtig var kommet i gang. Der var Michael og Brian rigtig gode til sige, at nu løber vi kun så langt, og så går vi i stedet. Det hele har været afmålt, så det passer til det niveau, vi var på.

De andre deltagere på holdet var også med til at holde humøret oppe, hvis der var nogle sure træningstimer.

- Toff-holdet har betydet, at jeg er kommet afsted. Du får en helt anden gejst og opbakning, og der er et helt særligt sammenhold. Det motiverer en til at komme afsted, for træningen står i kalenderen. Det er noget, du skal, fortæller Uffe Futtrup Andersen, der hen over sommeren overvejer, om han skal med på holdet igen, når det starter op.

- Det koster jo lidt, og det er billigere selv bare at løbe en tur. Men det er forskelligt, hvordan man som mennesker kan motivere sig til at tabe sig eller komme i form. Jeg kan ikke bare snørre skoene og løbe en tur. Jeg finder motivation i andre ting, siger Uffe Futtrup Andersen, der også fremhæver støtten fra sin kæreste, Nettie Brandt:

- Hun har været super i alt det her. Og hun har også sagt, at jeg ikke skal tænke på pengene, men tage en tur mere på holdet.

Og vægten, den skal blive ved med at være under 100 - med tiden skal den måske endda endnu længere ned.

- Mit mål har fra begyndelsen været, at jeg skulle ned på 85 til 90 kilo. Så der er stadig 10-15 kilo derned. Men kan man bare tabe sig 100 eller 200 gram om ugen, så viser det, at du har styr på det, og har et stille og roligt, kontrolleret vægttab, slutter Uffe Futtrup Andersen.